At der er hård konkurrence på mobil -og elektronikmarkedet er ikke nogen nyhed, men nu ruster Expert sig i kampen mod Elgiganten og de øvrige udbydere på markedet.

Det er blevet en kendsgerning efter Expert har annonceret åbningen af store varehuse.  Læs mere om nyheden her. 

 

25 nye varehuse skal sikre kundetilgangen

Expert er en norskejet selskab med fokus på it og hvidevarer, præcis som Elgiganten. Det forventes derfor, at specielt Elgiganten kommer ind i en priskrig med Expert.

Elgiganten er selv kendte for at have store varehuse fordelt i hele Danmark og fra starten af 2015 følger Expert trop.

Borsen.dk melder om at 25 nye varehuse er på vej over en 5-årig periode, med den første i Herlev. Det er direktør Jesper Boysen, der har udtalt sig til Børsen.

Det bliver helt sikkert spændende at følge priskrigen mellem de to store elektronikfirmaer og at se hvilken indvirkning det får på øvrige udbydere som Fona og Wupti.

Mobity.dk vil følge udviklingen tæt og én ting er sikkert – priskrig er altid positivt for forbrugerne.

Det vil nemlig lede til gode tilbud, rabatter og lavere priser generelt. Så som almen forbruger skal man bestemt ikke klage over den seneste udmelding fra Expert.

Læs også: Vi vil alt på nettet

Headhuntet til formålet?

En af de mest nærliggende spørgsmål er om Jesper Boysen blev headhuntet til formålet? Han var tidligere aktiv i Elgiganten, hvor han fremviste imponerende resultater, med god vækst og overskud.

Nu er han direktør i Expert og sandsynligvis med et nærgående kendskab til processer, planer og strategi i Elgiganten. Det gør ikke hele opgøret mindre spændende.