At vælge det rigtige mobilabonnement kan være en stor og uoverskuelig proces. Hvis man tager udgangspunkt i en rapport fra Erhvervsstyrelsen i udgangen af 2014 viste det sig, at der var 8.263.00 mobilabonnementer i Danmark. Det svarer til 1.46 mobilabonnement pr. dansker.

For at hjælpe dig med at vælge det bedste abonnement, der passer til dine behov, får du her nogle gode råd, som hjælper dig med at vælge den ideelle løsning uden at skulle betale for meget.

Undersøg dit forbrug

Et af de første trin i forbindelse med stiftelse af mobilabonnement er at blive klar over, hvad dit forbrug er. Hvis du allerede har et mobilabonnement kan du højst sandsynligt gå ind på din udbyders hjemmeside, og derved få overblik over, hvad dit nuværende forbrug af tale/sms samt data er.

Hvis du ikke har mulighed for at se dit forbrug af mobildata kan du prøve at beregne det, ud fra følgende data:

  • 0,3 GB = Surfe på hjemmesider i 40 timer
  • 0,8 GB = Sende 200 emails (størrelsen på vedhæftede filer vil gøre forbruget tilsvarende større)
  • 2,1 GB = Downloade én film (ikke HD)
  • 4 MB = Downloade én sang
  • 5,2 GB = 80 timers online radio

Tjek mobilselskabernes dækningskort

Mobilselskabernes dækning varierer rundt omkring i landet, og det er derfor essentielt, at du tjekker dækningskortet, inden du vælger dit abonnement.

Du kan finde hvert teleselskabs dækningskort på deres respektive hjemmesider. Vær dog opmærksom på, at alleI lavprisselskaber benytter sig af de store teleselskabers netværk. Du kan se hvilket netværk de billige selskaber bruger her.

Kommer du til at bruge mobilabonnementets ekstra ydelser?

Flere og flere mobilselskaber er begyndt at konkurrere på ekstra ydelser, da lavprisselskaberne allerede har formået at presse prisen i bund. Du skal derfor gøre det op med dig selv, hvorvidt du kommer til at bruge disse ekstra ydelser.

Eksempelvis tilbyder de store teleselskaber som 3, Telia og Telenor ekstra services såsom ”gratis” Netflix, Spotify, data i udlandet og lagerplads online.

Relateret på Mobity: Mobilabonnement med musik & streaming

Har du haft det samme mobilabonnement i lang tid?

Hvis du har haft det samme abonnement i mange år, er der en stor sandsynlighed for, at du betaler for meget for det. Grunden til dette er, at selskaberne konstant er i priskrig, hvilket får mange abonnementer til at falde i pris.

Mobilselskaberne informerer dig ikke om dette, og du kan derfor risikere at betale alt for meget i forhold til, hvad tilsvarende abonnementer udbydes til.

Undersøg markedet

Af mange grunde kan det være fordelagtigt at skifte mobilabonnement. Som nævnt tidligere har forbrug, dækning samt ekstra ydelser en stor indflydelse på, hvordan dit abonnement passer til dig.

Det kan være, at du har fundet ud af, at du betaler for meget ift. det du bruger, eller at du er blevet klar over, at dit nuværende teleselskab ikke tilbyder en særlig god dækning i dit område.

Inden du skifter dit mobilabonnement er det en god idé at undersøge de forskellige løsninger på markedet. Det kan du nemt og bekvemt gøre på sammenligningsportalen Samlino.dk, som hurtigt giver dig et overblik over de forskellige abonnementer og dermed hjælper dig med at finde det bedste og billigste mobilabonnement.

Det er fuldstændig gratis at benytte sammenligningstjenesten, og du kan ende med at spare mange penge ved at sammenligne priser på abonnementer.

Se også: Sammenligning af mobilabonnementer